Stendysser i skovene omkring Sorø
Ny forskning – Gravsteder eller monumenter?
Januar 2024
Oplev stederne – Danmarks oldtid i landskabet, som bog af Marianne Rasmussen Lindegaard, Lindhardt og Ringhof 2019
Historisk Atlas
Fortidsminder – Danske Fortidsminder: Danmarks Kulturarvsforening: En Guide
Youtube – Gå på jagt efter fortidsminder
100 ting at se på Midtsjælland – Jacob Topsøe, udgivet som bog 2018
På vores vandreture i skovene har Lis og jeg set mange stendysser. En systematisk fotografering tog udgangspunkt i 4-cm-kort samt hjemmesiden: Fortidsminder. Billederne blev lagt i Google Fotos, derfor links hertil. Billederne har samme nummer som angivet på 4-cm-kortet. Nogle dysser er meget flotte, andre mangler flere sten. Disse kan være brugt til bygningers fundament eller hugget til skærver til veje og jernbaner. Andre igen er der så lidt tilbage, at de er svære at se.
Grøfte, Sorø Sønderskov og Topshøj skov
Stensbøg Vænge og Bulbro Skov Klik her
Broby Vesterskov Klik her
Alsted Skov Klik her
Store og Lille Bøgeskov Klik her
Dysser i Sorøs omegn
Guldaldermalerne, f.eks. J.T.Lundbye har malet mange billeder af den perfekte stendysse. Et andet eksempel er 50-kr-sedlen af dyssen i Stenvad. Man skal ikke gå særlig lagt fra Sorø for at finde fine dysser – både flotte dysser og andre der er meget forfaldne.
Når man står ved en dysse opstår mange tanker i ens hoved. Hvem har mon bygget denne? Hvorfor? Hvordan har de kunnet flytte så tunge sten. Har dyssen oprindeligt været dækket med jord? Hvem har senere skamferet dyssen?
Fig. 1-6 er fritstående dysser. Nogle af bærestenene står skævt. Er det tidens tand = almindelig erosion der har påvirket dyssen eller er den blot bygget skæv? Har den oprindeligt været dækket med jord? Hvis den har været gravplads, må den vel have været tildækket af jord?
Fig. 7-9 er store langdysser. Især langdyssen (fig. 8 +9) er imponerende stor. Det har krævet enorm mængde arbejdskraft at bygge denne for 5000 år siden uden maskiner.
Ødelagte dysser. Hvem er skyldig? Gravrøvere i nyere tid eller er det stridigheder i stenalderen?
En række dysser mangler dækstenen. Kan disse sten være brugt til fundament ved bygning af kirker eller slotte? Man ved at store sten i 1800-tallet blev hugget i stykker til skærver til veje og jernbaner. Fig. 26 viser en jættestue hvor det meste er fjernet, både jord og sten. Modsat er Vinskovdyssen (fig. 29, 30) eksempel på en dysse der ikke er påvirket af erosion i 5000 år, fordi den er restaureret?
Fig 1 Broby Vesterskov
Fig 2 Broby Vesterskov: Langdysse, ingen jordhøj, måske restaureret
Fig 3 Broby Vesterskov: Langdysse, 2 kamre
Fig. 4 Runddysse Topshøj skov
Fig 5 Lille Bøgeskov
Fig. 6 Store Bøgeskov
Fig 7 Broby Vesterskov: Langdysse, 88 m lang, 159 randsten med jord imellem. 1 dyssekammer.
Fig. 8 Dyssekammer på langdyssen
Fig 9 Grøfte: Landdysse med jordfyld mellem store randsten. Kammer uden dæksten
Fig. 10 Grøfte
Fig. 11 Grøfte
Fig 12 Broby Vesterskov: Runddysse med 20 randsten. Kisten restaureret med cement
Fig. 13 Kisten til fig 12
Fig 14 Broby Vesterskov: Langdysse, 20 m, 33 randsten, mangler dæksten
Fig. 15 Store Bøgeskov, langdysse
Fig. 16: 2 kamre i langdyssen (fig. 15)
Fig. 17: Langdysse
Fig 18: Kisten på toppen af fig. 17
Fig 19 Bulbro skov: Langdysse, tæt ved Ringstedvej
Fig. 20 Alsted skov: Langdysse, kun væltede randsten tilbage
Fig 21 Alsted skov: rest af langdysse
Fig. 22 Alsted skov: Rest af runddysse
Fig 23 Alsted skov: Væltet dysse uden dæksten
Fig 24 Lille Bøgeskov: Runddysse: Tilbage er 2 mindre bæresten og en stor dæksten
Fig 25 Stensbøg: Dysse, samt flyttede sten. Bemærk flækkede flintesten
Fig, 26 Stensbøg: Rest af jættestue. Højen og jættestuekammeret helt væk. Nu er fordybning. Bevaret er lidt af indgangen til den tidligere jættestue.
Fig 27 Broby Vesterskov: Del af dysse - ser restaureret ud
Fig 28 Broby Vesterskov: Langdysse, svær at skelne fra moræneknold.
Fig 29 Vinskoven, syd for Skamstrup. En ualmindelig smuk langdysse. Måske restaureret af godsejeren på Torbenfeldt i slutningen af 1800-tallet.
Fig. 31 Skovfældning har vist gået hårdt ud over dysse. Nyplantning af gran er meget tæt på dyssen!
Sten med skåltegn - Næsbyholm skov
Lis graver stenen med skåltegn frem af brændenælder
Fig. 30 Dyssekammeret i Vinskovsdyssen. Måske er resterne af dyssekammer fjernet for at opnå en perfekt dysse?
Berømte danske dysser
På det nordlige Djursland ved byen Stenvad ligger denne dysse.
Stenvaddyssen på 50-kronesedlen fra 1957-74
Stenvaddyssen år 2019 set fra modsatte side
Jættestuer og udvalgte dysser.
Eftermiddagskaffe foran Vielsted langdysse
De to dysser i Vielsted langdyssen
Lis kigger ned i dyssen. Dyssen er kendt for store og meget flotte randsten. Men de er dækket af diverse planter.
Sten foran Regnershøj
Indgang til højen
Rævehøj ved Dalby. Så stor at der har været koncert i dyssen
Lis inde i Rævehøj - blev forstyrret af flagermus
Nærbillede af dyssevægen indvendigt
Kirke Syv - Kirkegårdsmuren går tværs over en gravhøj
Øm jættestue - her fik jeg kun foto af tavlen
Møn, 102 m lang langdysse ved Fanefjord
Klekkendehøj
Møn, Klekkendehøj, en tvillingejættestue
Indgang til Kong Asgers høj
Møn, Kong Asgers høj
Om dysserne ved Knudsskov
Knudshoved Odde. En lille sprække ved dækstenen ned til dyssekammeret
Indgang til jættestue ved Knudsskov
Dækstenen giver klokkelyd når man slår på den på bestemte steder - se hulningerne
Postkær Stenhus
Dækstenen på Postkær er kun halv. Den anden halvdel findes på en nærliggende dysse
Indgang til jættestuen. Indgangen er delvis åben i toppen.
Inde i jættestuen
Undersøgelse af runddysse i Bromme Skov